ØSTERBRO ANTENNEFORENING
Mandag - Torsdag: Fredag: Lørdag | kl.10:00 - 18:00 kl.10:00 - 17:30 kl.12:00 - 16:00 |
Søndag: | Lukket |
Telefon: | +45 36 92 62 32 |
E-mail: | info@osterbroantenneforening.dk |
Adresse: | Jagtvej 223, 2. sal |
c/o Andels.net | |
Postnr.: | 2100 København Ø |
CVR: | 31807107 |
Administration
Telefon: | +45 36 92 62 32 |
E-mail: | info@osterbroantenneforening.dk |
Adresse: | Jagtvej 223, 2. sal |
c/o Andels.net | |
Postnr.: | 2100 København Ø |
OM FORENINGEN
Der har været en del store ændringer i dette år, i det følgende vil vi gennemgå og forklare baggrunden for disse ændringer.
Der er to primære faktorer som har været katalysatorer for disse ændringer:
- Vores gamle aftale med Viasat betød at vi ikke længere kunne få nye medlemmer i foreningen.
- Vores parabol installation skulle flyttes da den ejendom som havde dem stående skal til at renovere deres tag.
I forbindelse med at vores paraboler skulle flyttes har vi undersøgt hvad der var af muligheder for at placere dem andre steder samt finde ud af hvad der var af andre muligheder.
Vi kom i denne sammenhæng i kontakt med Glentevejens Antennelaug som er en samling af danske antenne foreninger som kunne give os et godt tilbud hvor vi fik et godt udbud af kanaler samt nogle interessante muligheder tilvalgs kanaler.
Konsekvenserne ved Glentevejens Antennelaug er overvejende positive, hvilket er baggrunden for at bestyrelsen har valgt dette:
- Vi får løst vores parabol problem, i forbindelse med skiftet er der nogen udgifter med ny hardware, men disse udgifter ligger på højde med hvad vi ville have fået ved en flytning af vores paraboler.
- Vi får en god mulighed for at tilbyde tilvalgs pakker så folk kan vælge en billig grundpakke suppleret med de specifikke kanaler som de ønsker.
- Vi får lidt flere pakker at tilbyde (vi går fra lille, stor, supper til lille, mellem, (familie / sport), fuld (både familie og sport) + film tilvalg dvs. totalt 7 forskellige pakker) hvilket vi håber giver bedre mulighed for at alle kan få den tv pakke som passer dem bedst.
- En bagdel er at vi er lidt mere bundet på pakkesammensætningen, vi kan fortsat vælge at tilføje specifikke kanaler til de forskellige pakker men er lidt begrænsede i forhold til vores muligheder for at fjerne kanaler fra pakkerne.
- Vi kommer med en stor forening hvor vi kan trække på andre foreningers erfaringer.
ABONNEMENTSBETINGELSER
Nærværende betingelser er aftalt mellem Østerbro Antenneforening, CVR-nummer: 30432619 Nyborggade 40 - Ejendomskontoret, 2100 Kbh. Ø, herefter Østerbro Antenneforening, og abonnenten. Betingelserne regulerer Østerbro Antenneforening abonnementet, der giver adgang til TV via fællesantennenet.
Ved tilmelding forpligter abonnenten sig til at opgive korrekt navn, adresse, postnummer, telefonnummer, og email-adresse. Abonnenten skal være myndig. Er abonnenten ikke myndig, tilsendes kontrakt til underskrivelse af værge. For erhvervsvirksomheder oplyses CVR-nummer. Det er en betingelse for tilmelding til Østerbro Antenneforening , at abonnenten er medlem af en forening, der tilbyder Østerbro Antenneforening TV-abonnement, på den adresse, hvor abonnementet ønskes installeret.
Abonnenten er berettiget til at fortryde aftalen i indtil 14 dage fra abonnenten er blevet bekendt med nærværende betingelser.
Abonnementet indbefatter tilslutning til TV fra Østerbro Antenneforening. Ved ændringer af kanalpakken tilskrives prislistens pålydende ændringsgebyr.
Hvis abonnenten ønsker at opsige eller skifte til en mindre tv-pakke, skal det meddeles Østerbro Antenneforening senest den 10. i den sidste måned af kvartalet. Ønsker abonnenten eksempelvis at ende et abonnement per 1. april, skal opsigelsen være i Østerbro Antenneforenings hænde senest den 10. marts. Hvis abonnenten skifter pakke eller meddeler opsigelse efter den 10. i den sidste måned af et kvartal, vil opsigelsen gælde, efter næste kvartal er endt. Opsigelsen kan ske skriftligt per brev eller via mail. Fra Østerbro Antenneforenings side kan abonnementet opsiges med en måneds varsel.
Abonnenten forpligter sig til at overholde dansk lovgivning. Ved misbrug af abonnementet, herunder ved uetisk opførsel, vil abonnementet blive spærret. Genåbning sker først, når Østerbro Antenneforening har sikret sig, at gentagelser ikke vil ske. Genåbning af et abonnement i disse tilfælde koster prislistens pålydende ændringsgebyr, der udgør Østerbro Antenneforenings omkostninger i forbindelse hermed.
I tilfælde af abonnentens væsentlige misligholdelse har Østerbro Antenneforening ret til med øjeblikkelig virkning at ophæve abonnementet. I den forbindelse anses abonnentens udeblivelse med betaling i mere end 21 dage efter forfaldsdato, for væsentlig misligholdelse.
Ved uberettiget benyttelse eller væsentlig misligholdelse i øvrigt, ifalder abonnenten erstatningsansvar over for Østerbro Antenneforening efter dansk rets almindelige regler herom.
Flytning medfører en tilskrivning af prislistens pålydende ændringsgebyr. Der kan kun ske flytning af tilslutningen til adresser hvor Østerbro Antenneforening kan levere TV-adgang.
Østerbro Antenneforening påtager sig sædvanligt kontraktmæssigt ansvar i overensstemmelse med dansk rets almindelige regler, dog med følgende begrænsninger:
Østerbro Antenneforening påtager sig ikke ansvar for følgeskader/indirekte tab hos abonnenten. Østerbro Antenneforenings ansvar, også for udvist grov uagtsomhed, er under alle omstændigheder, herunder også for produktansvar, begrænset til maksimalt kr. 25.000,00 pr. skade.
Det kan i særlige tilfælde være nødvendigt af sikkerhedsmæssige grunde at begrænse eller indskrænke de udbudte produkters anvendelsesmuligheder. Fejl på Østerbro Antenneforenings egne anlæg udbedres hurtigst muligt, dog som udgangspunkt inden for almindelig arbejdstid. Klager over den leverede ydelse skal indgives skriftligt ved brev eller fax. Klagen skal være underskrevet af abonnenten.
Østerbro Antenneforening kan varsle ændringer af aftalen skriftligt pr. brev eller via e-mail til den hovedkonto der følger abonnementet.
Østerbro Antenneforening kan ændre aftalen med et varsel på en måned. Abonnenten kan skriftligt opsige aftalen til ikrafttrædelsen af de nye aftalevilkår. Abonnentens opsigelse skal i så fald være afgivet senest 14 dage før ikrafttrædelsen af de nye aftalevilkår.
Ændringer af rent begunstigende karakter kan gennemføres uden forudgående varsel.
De til enhver tid gældende takster og faktureringsregler oplyses ved henvendelse til Østerbro Antenneforening og kan ses af Østerbro Antenneforenings hjemmeside på siden: www.osterbroantenneforening.dk
Faktureringen sker månedsvis forud. Skyldige beløb skal betales på fakturadato (forfaldsdagen). Regninger genereres af PBS og tilskrives prislistens pålydende regningsgebyr. Er regningen ikke tilmeldt PBS tilskrives prislistens pålydende PBS-gebyr.
Ved forsinket betaling skal der betales renter fra forfaldsdagen i henhold til den til enhver tid gældende rentelov, pt. Nationalbankens officielle udlånsrente + 7 % p.a.
Der opkræves rykkergebyr på kr. 100,- per rykker. Der afsendes tre rykkere med minimum 10 dages mellemrum, før sagen overgives til inkasso. Overgivelse til inkasso medfører et gebyr på kr. 100,-
Et abonnement, der er spærret eller opsagt på grund af manglende betaling, kan tidligst genåbnes to hverdage efter, at det skyldige beløb er Østerbro Antenneforening i hænde. Genåbning af et abonnement i disse tilfælde koste prislistens pålydende ændringsgebyr, der udgør Østerbro Antenneforenings omkostninger i forbindelse hermed. En abonnent, hvis abonnement er ophævet på grund af gæld til Østerbro Antenneforening, kan ikke på ny blive kunde, før gælden, samt eventuelle omkostninger til genåbning er betalt.
Østerbro Antenneforening forpligter sig til at behandle alle oplysninger om kunden fortroligt. Østerbro Antenneforening forbeholder sig ret til at bruge abonnementsoplysningerne til udarbejdelse af generelle statistikker.
REFERAT AF GENERALFORSAMLING 10.07-2023
- Valg af dirigent og referent
- Aflæggelse af bestyrelsens beretning
- Forelæggelse af regnskab for det forløbne år til generalforsamlingens godkendelse
- Forelæggelse af budget og takstblad for næste regnskabsår til godkendelse
- Forelæggelse af kontingent for indeværende år
- Valg af bestyrelsesmedlemmer og suppleanter
- Valg af administrator
- Valg af revisor
- Eventuelt
Tilstede var: Michael Haastrup Nielsen, Kai Horndrup, Ole S. Jeppesen, Rune Kappelgaard og Anna S. Dyhr.
- Kai blev valgt som dirigent. Ole S. Jeppesen blev valgt som referent. Det blev konstateret at forsamlingen var rettidigt indkaldt og beslutningsdygtig.
- Bestyrelsens beretning:
- Det har været et stabilt år hvor der ikke er noget kritisk at berette.
- Der er oplevet en fortsat afmatning i kundeantallet og det bliver sværere og svære at fastholde kunderne Vi er lidt under pres prismæssigt. Formanden blev suppleret af CH fra Andels.net.
- Forelæggelse af regnskab:
- Kasseren fremlagde regnskabet, Vi har et lille overskud. Budgettet udfærdiges derfor med en mindre buffer end i 2021.
- Regnskabet blev godkendt.
- Forelæggelse af budget for kommende regnskabsår.
- Kasseren fremlagde budgettet, med det forbehold at priserne kommer til at blive justeret i april når vi får priserne fra leverandørerne. Dette har fungeret fint de senere år.
- Budgettet udarbejdes med et lille overskud.
- Budgettet blev godkendt
- Vi holder priserne på medlemskab for i år. Kontingentet holder vi på 8 kr.
- Valg af bestyrelsesmedlemmer
- Michael Haastrup Nielsen, Kai Horndrup, Ole S. Jeppesen, Rune Kappelgaard og suppleant Anna S. Dyhr blev genvalgt.
- Valg af administrator
- Andels.net blev genvalgt.
- Valg af revisor
- Revisor blev genvalgt.
- Eventuelt
- Der var ingen punkter under eventuelt.
Østerbro den 10. juli 2023,
Referent Ole S. Jeppesen.
REFERAT AF GENERALFORSAMLING 28.05-2019
- Valg af dirigent og referent
- Ændring af pakkeløsning fra 5 til 3 pakker
- Eventuelt
- Ole blev valgt som dirigent. Asger blev valgt som referent
- Det blev konstateret at forsamlingen var rettidigt indkaldt og beslutningsdygtig.
- Fordele og ulemper blev diskuteret ved de to løsninger. Asger fremførte at der med de nye priser fra Verdens-tv ikke var nogen grund til at tage stilling lige nu, da foreningen ikke længere bliver straffet for at have 5 pakker samt muligheden for at afregne Copydan-afgift kvartalsvis. Det blev derfor besluttet, med enstemmigt flertal på 12 personer, at holde fast i den nuværende 5-pakkestruktur, og dermed vente for at se hvordan produkterne med fritvalgs Mix udvikler sig hos Glenten.
- Hjemmesiden blev diskuteret blandt de fremmødte, og der var enighed om at den skulle opdateres lidt så den kunne være mere informativ. Der blev også tilspurgt til om kanalen ”Discovery Investigation” kunne blive en del af det fremtidige tv-udvalg. Bestyrelsen lovede også at kigge på muligheden for det.
Østerbro den 19. december 2019,
Referent Asger Siiger, Andels.net
REFERAT AF GENERALFORSAMLING 28.05-2019
- Valg af dirigent og referent
- Aflæggelse af bestyrelsens beretning
- Forelæggelse af regnskab for det forløbne år til generalforsamlingens godkendelse
- Forelæggelse af budget og takstblad for næste regnskabsår til godkendelse
- Forelæggelse af kontingent for indeværende år
- Valg af bestyrelsesmedlemmer og suppleanter
- Valg af administrator
- Valg af revisor
- Eventuelt
- Ole blev valgt som dirigent. Nikolaj blev valgt som referent
- Det blev konstateret at forsamlingen var rettidigt indkaldt og beslutningsdygtig.
- Der var ikke nogen fremmødte fuldmagter og dagsordenen blev vedtaget.
- Det har været et stabilt år hvor der ikke er ret meget at berette vedr. driften Der har været afholdt møder vedr. priser og drift gennem året Der er oplevet en afmatning i kundeantallet på ca. 10% hvilket vi ikke kan lade fortsætte En model der kan overvejes er at vi går over til 3 pakke struktur og tilbyder flere streaming tjenester. Det foreslås at vi skal aktivt forhindre eller forsøge at vende udviklingen. Hvad kan vi gøre for at få flere medlemmer? Hvis vi bliver for få vil det økonomiske grundlag blive udhulet. Kan vi skifte til 3 pakke? Kan vi få aftaler med streamingpartnere. Vi vil kikke på økonomien i at skifte til 3 pakke struktur …. Hvad koster det at skifte alle filtreSportspakken var årsagen til at vi gik over til 5 pakker. Vi bør deltage mere i Glentens møder og blive bedre informeret så vi kan rustes til fremtiden.
- Forelæggelse af regnskab
Vi har fået det lille overskud vi budgeterede efter og revisor er tilfreds. - Forelæggelse af budget for kommende regnskabsår
Fuldpakken har fået den største stigning prismæssigt men til gengæld hviler alle pakker i sig selv.
Vi arbejder frem mod en større buffer overskudsmæssigt for at kunne imødekomme udgifter uden at trække på kassekredit.
Der er ikke indlagt en afmatning af kunder i budgettet men hvis der viser sig at komme en større kunde’flugt’ må bestyrelsen mødes, lægge nyt budget og indkalde til ekstraordinær generalforsamling.
Budgettet blev herefter godkendt.
- Vi holder priserne på medlemskab for i år. Kontingentet holder vi på 8 kr i 2020
- Alle poster til bestyrelsen der er på valg genopstillede.
Kasseren er på valg og er blevet genvalgt enstemmigt
Ole Stillund er på valg og blev enstemmigt genvalgt
- Andels.net blev foreslået og genvalgt<
- Det er blevet besluttet at skifte revisor til KRESTON
Dette er blevet vedtaget - Hvad sker der hvis vi må lukke, har vi ressourcerne
Eventuelt bør vi tage en drøftelse med andre ligesindede om samarbejder
Når nu vi køber udstyr fra Glenten kan det så bære vores gode kvalitet som vi bryster os af. … Ja
Hvad med 4K …… Christian Höschl siger GLEM DET. Det vil koste millioner
Der nedsættes et udvalg som undersøger hvad en ny pakkestruktur vil koste og medføre. Der præsenteres et projekt hvor disse ting fremlægges til informeret beslutning.
Østerbro den 28. maj 2019,
Referent Nikolaj Haugsted, Andels.net
REFERAT AF GENERALFORSAMLING 27.05-2018
- Formanden siger velkommen
- Valg af dirigent og referent
- Forelæggelse af regnskab for det forløbne år til generalforsamlingens godkendelse
- Formandens beretning
- Forelæggelse af budget og takstblad for næste regnskabsår til godkendelse
- Valg af bestyrelsesformand
- Valg af bestyrelsesmedlemmer og suppleanter
- Valg af administrator
- Valg af statsautoriseret eller registreret revisor
- Eventuelt
- Michael siger velkommen og Ole blev valgt som dirigent. Nikolaj blev valgt som referent
- Det blev konstateret at forsamlingen var rettidigt indkaldt og beslutningsdygtig.
- Der var ikke nogen fremmødte fuldmagter og dagsordenen blev vedtaget.
- Det har været et roligt år hvor vi har været i stand at vedvarende tilbyde vores gode produkter. Vi har knoklet på at stabilisere økonomien hvilket jf. regnskabet kan se er lykkedes. Vi mener at vi er prismæssigt konkurrencedygtige. Vi bliver udfordret af streaming hvilket naturligvis er skræmmende men vores afmatning er ikke katastrofal. Det er en voldsom udfordring at bibeholde kunder og kunne tilbyde det kunderne efterspørger. Vi er meget glade for glenten og den løsning de repræsenterer.
Vi lægger vægt på at grundpakken skal være solid og et stærkt produkt.
Vi har tilgang af kunder på tvsiden i udsigt. Samt der indføres forskellige tiltag til at styrke tilgangen af kunder.
Politisk er licensen ved at blive afskaffet hvilket også styrker vores udgangspunkt.
Asger talte om at glenten har forhandlet med VerdensTV om at kunne afregne kvartalsvis frem for årligt. Dette er gunstigt for et afmattende marked. Vi tager dette op løbende i bestyrelsen.
Om antallet af medlemmer:
- 2015 1678 medlemmer
- 2016 2431 medlemmer
- 2017 2287 medlemmer
- 2018 2242 medlemmer
- Vi har arbejdet på at rette økonomien op og kom ud af sidste år med et underskud på 60 000. Dette blev lagt ind i dette års budget og resultatet er lagt til at være på 200 000 i år for at kunne tilgodese en eventuel afmatning i kundeantallet.
Der var ingen spørgsmål til regnskabet.
Det blev enstemmigt vedtaget. - Vedrørende budget for 2018/19 var prisændringerne planlagt til at slå igennem per 1/5-2018
De slog først igennem per 1/6 hvilket korrigeres i indeværende år.
Det blev besluttet at priser ændres 1 måned efter glenten fremadrettet.
Kontingentet fastholdes på 8 kr i kommende år.
Budettet blev godkendt.
- Alle poster til bestyrelsen der er på valg genopstillede.
Der var ikke nogen der opstillede og hele bestyrelsen blev genvalgt.
Der var ikke nogen der opstillede som suppleanter - derfor blev ingen valgt.
- Andels.net blev foreslået. Serviceniveauet bedømmes til at være i top. Kunderne var generelt tilfredse. Andels.net blev enstemmigt genvalgt.
- PWC blev foreslået og genvalgt. PWC blev betegnet som yderst professionelle og vi ville gerne køre et år med dem og evt. tænke på valget næste år.
- Leif Mentzel ønskede sit navn stavet rigtigt og sin mail brugt korrekt.
Østerbro den 27. maj 2018,
Referent Nikolaj Haugsted, Andels.net
REFERAT AF GENERALFORSAMLING 16.05-2017
- Formanden siger velkommen
- Valg af dirigent og referent
- Forelæggelse af regnskab for det forløbne år til generalforsamlingens godkendelse
- Formandens beretning
- Forelæggelse af budget og takstblad for næste regnskabsår til godkendelse
- Valg af bestyrelsesformand
- Valg af bestyrelsesmedlemmer og suppleanter
- Valg af administrator
- Valg af statsautoriseret eller registreret revisor
- Eventuelt
- Michael siger velkommen og Ole blev valgt som dirigent. Nikolaj blev valgt som referent
- Det blev konstateret at forsamlingen var rettidigt indkaldt og beslutningsdygtig.
- Der var ikke nogen fremmødte fuldmagter og dagsordenen blev vedtaget.
- Ad § 5.8:
Generalforsamling bør staves korrekt - Vedtægter blev enstemmigt vedtaget
Østerbro den 15. maj 2017,
Referent Nikolaj Haugsted, Andels.net
REFERAT AF EKSTRAORDINÆR GENERALFORSAMLING 12.09-2016
- Michael Hastrup
- Ole Stilund
- Rune Kappelgaard
- Kai Hondrup
- Asger Siiger
- Thomas Jørgensen
- Carsten Hougs Lind
- Nikolaj Haugsted
- Valg af dirigent og referent
- Forslag: Afstemning om nye vedtægter
- Rune Kappelgaard blev valgt som dirigent. Nikolaj Haugsted blev valgt som referant
- Det blev konstateret at den ekstraordinære generalforsamling var beslutningsdygtig samt lovligt indkaldt.
- Ad § 5.6:
”Medlemmer kan møde med fuldmagt for et andet medlem”
”Et medlem kan dog kun afgive én stemme i henhold til fuldmagt ud over sin egen stemme” - Ad § 5.8:
Generalforsamling bør staves korrekt - Vedtægter blev enstemmigt vedtaget
Østerbro den 13. september 2016,
Referent Nikolaj Haugsted, Andels.net
REFERAT AF EKSTRAORDINÆR GENERALFORSAMLING 05.09-2016
- Michael Hastrup
- Ole Stilund
- Rune Kappelgaard
- Kai Hondrup
- Asger Siiger
- Ole Janns
- Carsten Hougs Lind
- Nikolaj Haugsted
- Asger Siiger
- Nikolaj Haugsted
- Valg af dirigent og referent
- Forslag: Afstemning om nye vedtægter
- Asger Siiger blev valgt til Dirigent og Nikolaj Haugsted blev valgt til referent.
- Det blev konstateret at der ikke var nok fremmødte til at beslutte vedtagelsen af de nye vedtægter hvorfor at der indkaldes til ekstraordinær generalforsamling mandag d. 12 september. Klokken 17.30.
- Forslag til vedtægter blev enstemmigt vedtaget om end ikke med det i vedtægterne angivne beslutningsgrundlag hvorfor forslaget bringes til ny afstemning ved den kommende ekstraordinære generalforsamling.
Østerbro den 05. september 2016,
Referent Nikolaj Haugsted, Andels.net
REFERAT AF GENERALFORSAMLING 30. MAJ 2016
- Michael Hastrup
- Ole Stilund
- Rune Kappelgaard
- Leif Mentzel
- Asger Siiger
- Nikolaj Haugsted
- Formanden siger velkommen
- Valg af dirigent og referent
- Aflæggelse af bestyrelsens beretning
- Forelæggelse af regnskab for det forløbne år til generalforsamlingens godkendelse
- Forslag
- Forelæggelse af budget og takstblad for næste regnskabsår til godkendelse
- Valg af bestyrelsesmedlemmer og suppleanter
- Valg af administrator
- Valg af statsautoriseret eller registreret revisor
- Eventuelt
- Ole Stillund blev valgt til Dirigent og Nikolaj Haugsted blev valgt til referent.
-
Ole Stillund redegjorde for det forløbne år:
- Det vigtigste for foreningen er at signalet er godt og pakkesammensætningen tilgodeser medlemmerne.
- Vi arbejder sammen med glenten
- Der er blevet arbejdet på at bringe økonomien i orden (mere om det ved punktet økonomi)
- Der er god synergi i at Andels.net udbyder ØA.
- Tilbagemeldingen fra kunderne er at der ydes god service og at vi leverer et godt produkt.
- Fremadrettet skal vi have indført webtv og dette sættes i drift over sommeren.
- Der blev fortalt om webtv og at dette skal bibeholde fores aktualitet og relevans på markedet
- Vi er i gang med et paradigmeskifte og skal fastholde ...ellers stagnerer vi.
- Vi skal væk fra tv pakker og over til frit valg.
- Kan A la carte lægge økonomien ned?
Vi har lagt det an på at alle bidrager ens så vi skulle ikke blive truet af dette. - Vi regner med at flere ting arbejder med os i forbindelse med at holde os attraktive for kunderne.
- Vi vil opnå flere og flere enkelte kanaler i a la carte.
- Forelæggelse af regnskab for det forløbne år til generalforsamlingens godkendelse
- 2014 opdagede vi at vi var en forening for foreninger, så vi som den eneste forening blev beskattet. Overgangen til glenten kostede og vi havde driftsunderskud i 2015 på 0 kr. på driften. Som det står nu kommer vi ud af 2016 men udlignet underskud og 0 kr. på driften.
- Regnskabet blev godkendt.
- Vedtægtsændringer
- Vi har fået udarbejdet nye vedtægter hvor det fremgår at alle kunder bliver medlemmer i foreningen. Dette vil bevirke at vi bliver undtaget fra skat, er en medlemsstyret forening der drives non profit.
- De nye vedtægter er ved en fejl ikke blevet sendt til medlemmerne i tide til at gennemføre afstemning om at ændre disse.
- Derfor benyttes kommende ekstraordinære generalforsamling til at godkende vedtægtsændringerne og der indkaldes til endnu en ekstraordinær generalforsamling.
- §8 i de gamle vedtægter ønskes fjernet fra kommende vedtægter da den kan føre til utilsigtede udgifter for medlemmerne samt at der allerede er sikret adgang til krydsfelter.
- Kasserens beretning:
- Som det ser ud nu følges budgettet men maksimale afvigelser p� 8% (jan, feb, mar)
- Budgettet blev vedtaget.
- Bestyrelsen blev genvalgt
- Andels.net blev genvalgt som administrator
- PricewaterhouseCoopers blev genvalgt som revisor
- Eventuelt
- Der bliver indkaldt til ny ekstra generalforsamling i slutningen af august. Til 5.september
Østerbro den 02. juni 2016,
Referent Nikolaj Haugsted, Andels.net
REFERAT AF GENERALFORSAMLING 27. MAJ 2015
- Michael Hastrup
- Ole Stilund
- Rune Kappelgaard
- Leif Mentzel
- Asger Siiger
- Nikolaj Haugsted
- Kai Horndrup
- Nikolaj Haugsted
- Der var 4 andre tilstede fra andre foreninger
- Valg af dirigent og referent
- Aflæggelse af bestyrelsens beretning
- Forelæggelse af regnskab for det forløbne år til generalforsamlingens godkendelse
- Forslag
- Forelæggelse af budget og takstblad for næste regnskabsår til godkendelse
- Valg af bestyrelsesformand (vælges i ulige år)
- Valg af bestyrelsesmedlemmer og suppleanter
- Valg af administrator
- Valg af statsautoriseret eller registreret revisor
- Eventuelt
- Leif Menzel blev valgt til Dirigent og Nikolaj Haugsted blev valgt til referent.
-
Ole Stillund redegjorde for det forløbne år:
- Kort præsentation af de tilstedeværende
- Den eksisterende formand er flyttet og genopstiller derfor ikke .
- Vi fik SV2 tilbage og fik TV2 sport samt TV2 fri.
- Der er 3.4% der benytter sig af a la carte --- vi så gerne flere
- Det signal vi får fra glenten er af høj kvalitet og vi er generelt tilfredse.
- Der blev talt om Glenten Web TV. Hvordan glenten fremadrettet vil udvikle dette
- Der ønskes regnskabsindsigt løbende for at forhindre fremtidige underskud.
- Der blev udtrykt utilfredshed med den forhenværende revisor
- Der var en ikke realiseret forventet kundetilgang der resulterede i et større underskud end forventet.
- Der blev udtrykt utilfredshed med de ikke varslede prisstigninger.
- Forelæggelse af regnskab for det forløbne år til generalforsamlingens godkendelse
Price Waterhouse mener:
- Bestyrelsen bør deltage mere i den daglige drift samt være i regelmæssig dialog med administrator.
- Der bør udarbejdes en service aftale skriftligt der klarlægger administrators rolle.
- Der ønskes en styrkelse af den daglige bogholderirolle i forbindelse med dialogen mellem administrationen af ØA.
- Administrator bør styrke de regnskabsmæssige/bogføringsmæssige kvalifikationer eller tilkøbe disse.
- Bestyrelsen blev genvalgt
- Michael Haas blev valgt til formand
- Kaj Horndrup opstillede og blev valgt til bestyrelsen
- Andels.net blev genvalgt som administrator
- PricewaterhouseCoopers blev valgt som revisor
Østerbro den 02. juni 2015,
Referent Nikolaj Haugsted, Andels.net
REFERAT AF GENERALFORSAMLING 27. MAJ 2014
- Michael Hastrup
- Ole Stilund
- Henrik Fæster
- Asger Siiger
- Henrik Siiger
- Valg af dirigent og referent
- Aflæggelse af bestyrelsens beretning
- Forelæggelse af regnskab for det forløbne år til generalforsamlingens godkendelse
- Forslag
- Forelæggelse af budget og takstblad for næste regnskabsår til godkendelse
- Valg af bestyrelsesformand (vælges i ulige år)
- Valg af bestyrelsesmedlemmer og suppleanter
- Valg af administrator
- Valg af statsautoriseret eller registreret revisor
- Eventuelt
- Leif Menzel blev valgt til Dirigent og Henrik Siiger blev valgt til referent.
-
Ole Stillund redegjorde for det forløbne år
- Rune Kabbelgaard genemgik årsregnskabe. Det er svært at beregne overskuddet da det ikke er til at forudsige hvor mange nye foreninger der kommer til. Regnskabet blev godkendt med samtlige stemmer.
-
Der var to indkomne forslag:
A: Bestyrelsen har mandat til inden for det fastlagte budget at disponener når der skal træffes valg om ændringer af kanaler fx ved skift fra vores leverandører. Glenten A2012. Såfremt det medfører store merudgifter skal der indkaldes til ekstraordinær GF..
Forslaget blev vedtaget.
B: Bestyrelsen indstiller at ØA�s revisor udskiftes med Line Hedam, da vi har brug for en revisor med indstigt i antenneforeningernes økonom. PricewaterhouseCoopers Line Heddam reviderer i dag bl.a Glentens regnskab.
Forslaget blev vedtaget. - Rune Kabbelgaard gennemgik budgettet. Vi bliver straffet af KODA pga. det koster ekstra når der er få tilmeldinger i de forskellige pakker vi udbyder. I øvrigt ar det som sagt svært at få budgettet til at gå i 0 (da vi jo skal betale skat) pga. tilgangen af nye kunder er svær at spå om.
Det blev enstemmigt vedtaget.
- Bestyrelseformanden vælges i ulige år.
- Den gamle bestyrelse blev valgt til at forsætte arbejdet.
- Andels.net blev valgt som administrator
- PricewaterhouseCoopers Line Heddam blev valgt som revisor
- Der var ingen forslag
Østerbro den 06. juni 2014,
Referent Henrik Siiger, Andels.net
REFERAT AF GENERALFORSAMLING 27. MAJ 2013
- Koldinggade 31
- Koldinggade 37-41
- Århusgade 20-31, Randersgade 42
- AB Strandgården
- AB Assensgade 10-12
- Michael Hastrup
- Ole Stilund
- Henrik Fæster
- Asger Siiger
- Henrik Siiger
- Valg af dirigent og referent
- Aflæggelse af bestyrelsens beretning
- Forelæggelse af regnskab for det forløbne år til generalforsamlingens godkendelse
- Forslag
- Forelæggelse af budget og takstblad for næste regnskabsår til godkendelse
- Valg af bestyrelsesformand (vælges i ulige år)
- Valg af bestyrelsesmedlemmer og suppleanter
- Valg af administrator
- Valg af statsautoriseret eller registreret revisor
- Eventuelt
- Ole Stilund blev valgt til dirigent og Henrik Siiger blev valgt til referent
-
Ole Stilund redegjorde for det forløbne år, da Henrik Fæster var forsinket. Generelt har udfordringen i det forgangne år været, at få indført så mange digitale kanaler som muligt. Det gælder også fremover. Udvalget skal dog bestemmes på generalforsamlingen. TV2Fri er på prøve og det skal ligeledes bestemmes på generalforsamlingen om den evt. skal ind i programudbuddet.
Beretningen blev godkendt enstemmigt.
- Henrik Siiger gennemgik årsregnskabet og det blev godkendt med samtlige stemmer
-
Der var to indkomne forslag:
Første forslag fra bestyrelsen om overgang fra Stofa til Boxer som programudbyder. Der forelægger dog ikke et konkret kontraktudspil endnu fra Boxer og bestyrelsen fik mandat til bla. at foresætte forhandlingerne med Boxer og indgå en evt. aftale, dog under forudsætning af at programudvalget og økonomien ikke bliver væsentligt ændret. Forslaget blev enstemmigt vedtaget.
Andet forslag fra Grethe Kristiansen om ekstra kanal TV3 sport2 til superpakken blev enstemmigt nedstemt. Vi er godt dækket ind sportsmæssigt.
- Asger Siiger og Henrik Siiger gennemgik budgettet og det blev enstemmigt vedtaget
- Bestyrelsesformand Henrik Fæster var på valg i år og han blev enstemmigt genvalgt.
- Den gamle bestyrelse blev valgt til at forsætte arbejdet. Suppleanter blev:
Jon Munthe og Kai Horndup.
- Andels.net blev valgt som administrator
- Revisionsfirmaet Carsten Enevold blev genvalgt til revisor
- Det blev påpeget, at der havde været en del udfald af programmer og at info skal blive endnu bedre på hjemmesiden
Østerbro den 30. maj 2013,
/ endeligt rettet og godkendt af dirigenten den 25.9. 2013.
Referent Henrik Siiger, Andels.net
VEDTÆGTER FOR ANTENNEFORENINGEN
- Valg af dirigent og referent
- Aflæggelse af bestyrelsens beretning
- Forelæggelse af regnskab for det forløbne år til generalforsamlingens godkendelse
- Forelæggelse af budget for næste regnskabsår til godkendelse
- Forelæggelse af kontingent for indeværende år
- Valg af bestyrelsesformand (vælges kun i ulige år)
- Valg af bestyrelsesmedlemmer og suppleanter for disse
- Valg af administrator
- Valg af revisor
- Eventuelt